I DANMARK ER JEG FØDT...

I DANMARK ER JEG FØDT af Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl og Tallat Shakoor.

Vi fik til opgave at udvælge et afsnit inden for kapitel 1-4 i denne bog, som vi finder relevant for vores feltarbejde.

Vi henviser nu til citatet af inderen Parminder Singh, side 11 kapitel 1:

"Min mor har op gennem min opvækst fortalt mig historier om de forestillinger, hun og min far havde om Danmark, inden de kom hertil. Mine forældre kom til Danmark fra Indien i 1970. Et land, der på alle måder var fuldstændig anderledes end alt, hvad de mødte i Danmark. Men også et magisk land. Min mor fortalte mig, at hun, før hun rejste, forestillede sig, at landet måtte ligge et sted imellem jorden og himlen".

Vi har valgt netop dette citat, da det giver os en indsigt i deres forståelse af at skulle møde et nyt og fremmed land samt en anderledes kultur. Ligeledes forholder det sig også sådan, når vi selv besøger Indien - vi har altså nogle forestillinger om selve landet og dets kultur. Dog er det stadig uvidst, hvad det helt præcis er, vi kommer ned til og møder på vores vej. Vi vil derfor sætte os grundigere ind i deres normer og værdier for at blive respekteret og inkluderet, når vi kommer derned.

Af Maiken, Sara og Ditte

FRYGTELIG LYKKELIG

"Frygtelig Lykklig" er en film af Henrik Ruben Genz.

 

"Filmen er baseret på Erling Jepsens bestseller og handler om den unge københavnske politibetjent, Robert, der efter en fatal hændelse i sit privatliv forflyttes til et vikariat som landbetjent i en lille sønderjysk flække.

Det er en nødvendig mellemstation på vej tilbage til livet og jobbet i København. Men de uskrevne regler, som hersker i landsbyen, stiller ham overfor større udfordringer end han havde forestillet sig...
'Frygtelig Lykkelig' er baseret på virkelige hændelser".

På baggrund af filmen har vi fået til opgave, at svare på nedenstående spørgsmål:

1) Lav søgninger på regionale forhold, hvor data på udkantsdanmrk kommer til udtryk, find mindst fem:

• Udkantsdanmark bliver ældre: http://www.osi.dk/showarticle.php?mode=show&id=19
• Udkantsdanmark er det vilde vesten: http://politiken.dk/debat/signatur/ECE957839/udkantsdanmark-er-det-vilde-vesten/
• Udkantsdanmark er bedre end sit dårlige rygte: http://avisen.dk/udkantsdanmark-er-bedre-end-sit-daarlige-rygte_135682.aspx
• Udkantsdanmark går på efterløn: http://www.socialpaedagogen.dk/da/Nyt/2010/09/fnyt-Udkantsdanmark-gaar-paa-efterloen.aspx
• Unge mødre bor i udkantsdanmark: http://www.b.dk/danmark/unge-moedre-bor-i-udkantsdanmark

2) Nævn andre film, som Frygtelig Lykkelig skal/kan sammenlignes med:

• The Village (Lille lokal samfund, hvor der er blevet sat "hegn" rundt om byen).
• Drømmen (En lærer fra København kommer og skal undervise et lille bondesamfund).
• Fight club (En fyr er tilflytter til en ny by og skal tilpasse sig byens normer og kæmpe sig ind i hierkiet).
• Fukssvansen (Handler om to brødre, som bor sammen og skal passe på hinanden i samfundet).

3) Hvilken kategori af film vil I benævne Frygtelig Lykkelig som?

Vores første indskydelse var, at filmen er en dramakomedie, men gennem søgning har vi fundet frem til, at det er et western drama.

4) Nævn eksempler på institutionel og professionelt forfald i filmen:

• Politmanden (Robert): Han slår butikstyven (som er et barn), han slår 2 lokale folk ihjel og indgår en aftale med politimesteren fra København om, at mordene skal hemmeligholdes og skal rapporteres som værende dødsfald pga. hjertestop.
• Lægen: Han medicinerer sig selv, han fratager sig sine lægelige ansvar, han overholder ikke sin tavshedspligt og han medicinerer sine patienter på en uhensigsmæssigt og forkert måde.
• Præsten: Han kommer med uprofessionelle bemærkninger om de døde.
• Frisøren (Prostitueret): Hun fjerner beviserne fra gerningsstedet, hvor Robert slår en lokal mand (Jørn) ihjel.   

5) Hvilke persontyper findes i Frygtelig Lykkelig, nævn typerne:

• Jørn er den dominerende type i det lokale samfund. Han er meget autoritær og en voldelig ægtemand over for sin hustru Ingelise.
• Robert kommer til byen med sine egne værdier og må ændre egne regler og normer for at blive integreret i det lille samfund, da han skal udvise en autoritet som politimand.
• Bodegamutter: Hun er den styrende over for de andre lokale, så snart de træder ind på hendes territorium.
• Dorte (Barn af Ingelise og Jørn): Hun lider under omsorgssvigt.
• Ingelise: Hun er undertrygt og psykisk ustabil og lider under mandens voldelige adfærd. 

Af Maiken, Ditte og Sara

AROS OG BYVANDRING

Vi fik til opgave at tage på en byvandring i Randers samt besøge museet Aros i Aarhus. Ved begge besøg skulle vi fokusere på det æstetiske. Opgaven bestod i at finde frem til de nøglebegreber og nøglesymboler der beskrev det vi så, kulturen taget i betragtning.

Aros
Christian Lemmerz' udstilling Genfærd er udstillet på Aros i Århus.

"Genfærd er en af årets vigtigste og mest markante skulpturudstillinger. Udstillingen kredser om død, magt, krig, religion og populærkultur, og Christian Lemmerz behersker den svære kunst at sammenstille klassiske skulpturgreb med nutidige, visuelle forestillinger indenfor politik og kultur, så det både bliver vedkommende og kunstnerisk interessant."

(Se link: http://www.aros.dk/page.asp?objectid=2671&zcs=3)

Efter at have set udstillingen er vi kommet frem til at de nøglebegreberne vi vil knytte til skulpturerne er:

• Æstetik


• Påvirkende facination


• Menneskets identitet

Nøglesymbolerne hertil er:

• Tortur


• Seksualitet


• Død

Byvandring Vi var en tur forbi en tilfældig smykkebutik. De nøglebegreber vi fandt i butikken var:

• Udsmykning


• Stemning


• Æstetik

Nøglesymboler:

• Eksklusivt - men rodet


• Feminimitet


• Dårlig service - medarbejderne var ikke særlig imødekommende

Af Maiken, Sara og Ditte

FILM "LYSETS HJERTE"

I undervisningen har vi set filmen ”Lysets hjerte”, som tager udgangspunkt i mødet mellem den danske og grønlandske kultur.

1) I lyset af teksten ” Magt, mangfoldighed og minoriteter” fra Helen Krag - hvad er de vigtigste erkendelser ved filmen?

De vigtigste erkendelser vi har gjort os efter, vi har set filmen “Lysets hjerte” af Jacob Grønlykke, er problematikkerne omkring mødet med en ny og fremmed kultur. Dilemmaet bag denne problematik ligger i, at risikoen for at udviklingen af identiteten skærpes, idet man skal forholde sig til nogle andre normer og værdier, som kan være svære at stå indenfor.

2) Hvad har filmen og teksten bidraget til ifht. jeres feltarbejde?

Vi har endnu ikke været ude i feltarbejde og målgruppen/destination er stadig ukendt. Dog mener vi, at for at vi kan mindske problematikkerne omkring identitetsudviklingen, må vi være imødekommende og åbne i mødet med den anden kultur.

3) Hvordan kan I forstå begrebet identitet ifht. jeres feltarbejde?

Uanset hvor vi kommer hen og hvilke mennesker vi møder, vil vi hele tiden huske på, at hvert enkelt menneske har en identitet, som er formet af kulturen, det er opvokset i. Vi må derfor altid forholde os til det enkelte menneske, som det er.

Af Maiken, Sara og Ditte

FOKUSGRUPPEINTERVIEW

Som metodeforberedelse til vores feltarbejde har vi tilegnet os viden om forskellige former for interviews. Derudover har vi i praksis afprøvet fokusgruppeinterview med en anden gruppe.

Måden vi greb interviewet an på var ved at tildele hver person en rolle. Vi sad to grupper overfor hinanden af tre personer i hver. Gruppen der indgik i interviewet bestod af en moderator (intervieweren), en moderatormedhjælper (supplerer intervieweren) og en respondent (informanten/svarpersonen), som sammen skabte en dialog og diskussion om et givent emne. Vores opgave bestod i at agere som observatører under den anden gruppes interview. Vi skulle lægge vægt på stemning, engagement, verbalt/nonverbalt kropssprog i forhold til nedenstående spørgsmål:

1. Hvordan oplevedes fokusgruppeinterviewet?


2. Hvordan var diskussionslysten?
3. Hvilke forbedringer skal I huske til næste gang?
4. Hvordan vurderer I metoden? Er den svær, nem, god, dårlig etc.

Som observatører oplevede vi en god og åben dialog i interviewet mellem moderator og respondent. Dette kom til udtryk, idet vi havde at gøre med en moderator, der var god til at indleve sig i respondentens holdninger og synspunkter. Samtidig stillede moderatoren sig kritisk overfor respondentens svar, hvilket gav mulighed for at skabe en diskussionslyst. Den gode stemning kom også til udtryk via et åbent kropssprog og brug af gestikuleringer. Hvis vi skal give lidt konstruktiv kritik af gruppens udførelse af interviewet, manglede vi som observatører en medvirken fra moderatormedhjælperen, idet hun ikke kom til orde og forholdt sig meget passiv. Gruppen benyttede sig af et godt kvalitativt interview. På trods af dette har vi alligevel også erfaret, at det er sværere end som så at opstille og udføre et interview, da man både skal holde fokus på sine forberedte spørgsmål samtidig med, at man skal være opmærksom på den retning, som dialogen tager.

Lige som med alt andet: Øvelse gør mester!

Af maiken, Sara og Ditte

AMAZONAS

Dokumentar "På opdagelse i Amazonas"

Bruce Parry er på opdagelse i Amazonas kun ledsaget af et kamerahold og en tolk, hvor han udforsker kulturen hos de indfødte (Achuar-folket) og prøver at leve som dem.

• Diskuter de metoder der anvendes i serien om Amazonas:

For os er det tydeligt at se, at Bruce Parry har gjort meget ud af at studere kulturen og dens normer og værdier inden afrejse. Denne påstand begrunder vi ved, at vi ser ham som værende motiveret for at lære den anden kultur at kende. Han er ekstrem ydmyg overfor Achuar-folket, idet han anerkender dem og deres kultur. Han lever sig ind i deres tro og leveritualer, hvilket er grunden til, at de indfødte ikke længere ser ham som en trussel.

Bruce Parry tilegner sig desuden også viden gennem kvalitative interviews med "Høvdingen" af stammen samt nogle af de andre Achuar-folk.

• Er der nogle overvejelser/indtryk som I kan anvende i jeres feltarbejde?

Når vi arbejder med andre mennesker med en anden etnicitet, træder vi automatisk ind i deres kultur. Derfor er det først og fremmest af stor vigtighed, at vi på forhånd har en forståelse for den kultur, som vi skal ud at møde. Det står klart for os, at vi ikke kan indgå som en del af kulturen og blive accepteret, hvis vi ikke er anerkendende over for deres måde at leve på. Åbenhed og rummelighed er derfor en vigtig forudsætning for også på den måde at kunne skabe tillid til menneskerne imellem.

Dokumentaren findes på linket: http://viacfutv.dk/Pages/search/searchresult.aspx?play=153426 (Dog ligger alle 6 amazonas afsnit på denne hjemmeside)

Af Ditte, Maiken og Sara