30. mar. 2011

AMAZONAS

Dokumentar "På opdagelse i Amazonas"

Bruce Parry er på opdagelse i Amazonas kun ledsaget af et kamerahold og en tolk, hvor han udforsker kulturen hos de indfødte (Achuar-folket) og prøver at leve som dem.

  • Diskuter de metoder der anvendes i serien om Amazonas:

For os er det tydeligt at se, at Bruce Parry har gjort meget ud af at studere kulturen og dens normer og værdier inden afrejse. Denne påstand begrunder vi ved, at vi ser ham som værende motiveret for at lære den anden kultur at kende. Han er ekstrem ydmyg overfor Achuar-folket, idet han anerkender dem og deres kultur. Han lever sig ind i deres tro og leveritualer, hvilket er grunden til, at de indfødte ikke længere ser ham som en trussel.

Bruce Parry tilegner sig desuden også viden gennem kvalitative interviews med "Høvdingen" af stammen samt nogle af de andre Achuar-folk.

  • Er der nogle overvejelser/indtryk som I kan anvende i jeres feltarbejde?

Når vi arbejder med andre mennesker med en anden etnicitet, træder vi automatisk ind i deres kultur. Derfor er det først og fremmest af stor vigtighed, at vi på forhånd har en forståelse for den kultur, som vi skal ud at møde. Det står klart for os, at vi ikke kan indgå som en del af kulturen og blive accepteret, hvis vi ikke er anerkendende over for deres måde at leve på. Åbenhed og rummelighed er derfor en vigtig forudsætning for også på den måde at kunne skabe tillid til menneskerne imellem.

Dokumentaren findes på linket: http://viacfutv.dk/Pages/search/searchresult.aspx?play=153426 (Dog ligger alle 6 amazonas afsnit på denne hjemmeside)

Af Ditte, Maiken og Sara

Ingen kommentarer:

Send en kommentar