30. mar. 2011

FILM "LYSETS HJERTE"

I undervisningen har vi set filmen ”Lysets hjerte”, som tager udgangspunkt i mødet mellem den danske og grønlandske kultur.

1) I lyset af teksten ” Magt, mangfoldighed og minoriteter” fra Helen Krag - hvad er de vigtigste erkendelser ved filmen?

De vigtigste erkendelser vi har gjort os efter, vi har set filmen “Lysets hjerte” af Jacob Grønlykke, er problematikkerne omkring mødet med en ny og fremmed kultur. Dilemmaet bag denne problematik ligger i, at risikoen for at udviklingen af identiteten skærpes, idet man skal forholde sig til nogle andre normer og værdier, som kan være svære at stå indenfor.

2) Hvad har filmen og teksten bidraget til ifht. jeres feltarbejde?

Vi har endnu ikke været ude i feltarbejde og målgruppen/destination er stadig ukendt. Dog mener vi, at for at vi kan mindske problematikkerne omkring identitetsudviklingen, må vi være imødekommende og åbne i mødet med den anden kultur.

3) Hvordan kan I forstå begrebet identitet ifht. jeres feltarbejde?

Uanset hvor vi kommer hen og hvilke mennesker vi møder, vil vi hele tiden huske på, at hvert enkelt menneske har en identitet, som er formet af kulturen, det er opvokset i. Vi må derfor altid forholde os til det enkelte menneske, som det er.

Af Maiken, Sara og Ditte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar