Vi ved alle at børn kræver opmærksomhed og anerkendelse, hvilket de også skal have, men i visse mængder. I forhold til den 2 årige pige, som er børnehjemmets yngste, har vi under vores ophold på børnehjemmet observeret, at hun aldrig får mulighed for personlig udfoldelse og hun bliver aldrig anerkendt for den hun er og det hun gør, eftersom alle andre konstant løfter i hende, slår hende og niver hende i kinderne og hele tiden forstyrrer hende, når hun er i gang med noget. Vi oplevede for eksempel, at da hun prøvede på at lære os en tamilsk sang, kom de ældre børn hele tiden hen og rettede på hende, hvilket gjorde hende hidsig og frustreret. For os at se var hun alles lillesøster og til tider opstod der en lille indbyrdes kamp om hendes opmærksomhed.
Vores observationer vakte stor bekymring, og vi snakkede flere gange om, at vi allerede nu kunne se og forestille os, hvilke konsekvenser hendes opvækst og behandling på børnehjemmet vil få for hende, når hun bliver ældre. Vi forestiller os, at hun vil blive den dominerende type, som senere vil være den, som tager styringen og giver de yngre samme tur, som hun selv har fået.
Vores observationer vakte stor bekymring, og vi snakkede flere gange om, at vi allerede nu kunne se og forestille os, hvilke konsekvenser hendes opvækst og behandling på børnehjemmet vil få for hende, når hun bliver ældre. Vi forestiller os, at hun vil blive den dominerende type, som senere vil være den, som tager styringen og giver de yngre samme tur, som hun selv har fået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar