18. maj 2011

OBSERVATION AF MÅLTIDER

Inden vi tog af sted til Indien, lød vores forventninger til maden: ris morgen, middag og aften og ganske rigtig, det var det vi blev budt på børnehjemmet. Til hvert måltid sad alle børnene på gulvet i køkkenet. Det foregik på den måde, at hver enkel tog en tallerken, fik øset mad op af køkkendamen og satte sig ned i skrædderstilling med tallerkenen stående på gulvet foran sig. Der er nogle helt klare regler om, hvordan man spiser – en helt speciel fingerteknik benyttes til at tage maden op med og putte i munden, dette forgik med højre hånd, eftersom venstre bruges til at tørre sig med efter toiletbesøg. Derudover tager man aldrig hovedet tilbage, men bøjer sig ind over tallerkenen. Når måltidet er indtaget skyller hver enkelt deres tallerken af i koldt vand og så er den igen klar til næste måltid. Det vi bed mest mærke i, i forhold til vaner ved måltider var, at normalt herhjemme i danske familier er det ved aftensbordet man samles og indgår i et fællesskab med hinanden, men denne vane var ikke at se på børnehjemmet. Til hvert måltid blev fjernsynet i køkkenet tændt og så sad man ellers plantet foran det og lukkede fuldstændig af for de andre i lokalet. Spisetiderne var derfor meget individuelle og der blev ikke dannet et fællesskab omkring det, dog så vi at de nogle gange samles i små grupper inden spisetid og sad sammen og ordnede små forberedelser til maden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar