18. maj 2011

GOD TRIVSEL

Selvom vi til tider har oplevet en masse undrende ting på børnehjemmet i Chennai, og dette er selvfølgelig på grund af, at vi har mødt en helt anderledes kultur end vores egen, så er der specielt en ting, som vi alle mener er godt for børnene på stedet. Til børnehjemmet er der nemlig tilknyttet en skole og et college, så der er mulighed for at uddanne børnene og give dem redskaber til at kunne klare sig senere hen i livet. I den periode, hvor vi opholdt os i Indien, var der sommerferie og børnene havde derfor fri, men vi fik hurtig en fornemmelse af, at børnene på børnehjemmet værdsætter skolen meget højt og at det betyder meget for dem, at de har mulighed for at lære noget og senere kunne komme på deres drømmestudie. Bl.a. var der en pige 19 år, som var ved at uddanne sig til ingeniør (se livsfortælling om pige 19 år på børnehjemmet). Hun havde modtaget sine karakter og var rigtig stolt og glad for, at det var gået hende rigtig godt - det betød meget for hende. En anden pige 11 år ville gerne undervise i engelsk, når hun blev ældre. Det var dejligt at se, at børnene går op i deres skole og at skolen gør dem glad. De trives med skolen og skulle vi give vores bud på, hvorfor de værdsætter det så meget, som de gør, vil vi sige, at det gælder deres fremtid og at de senere hen i livet gerne vil kunne klare sig selv og komme væk fra børnehjemmet - selvom de fleste på nuværende tidspunkt godt kan lide at være der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar