18. maj 2011

OBSERVATION AF LEG PÅ BØRNEHJEMMET

Under vores ophold på børnehjemmet oplevede vi en lidt undrende episode. Vi har igennem vores danske kultur og også gennem vores uddannelse erfaret, at det er vigtigt, at børn bliver stimuleret ved udfoldelse af kroppen og at de skal have mulighed for at være fysisk aktive og samtidig have det sjovt ved dette. Nede på børnehjemmet opstod der en tilfældig leg, hvor jeg (Sara) begyndte at løbe efter børnene. Dette synes de var vældigt sjovt - man kunne fornemme det, da de grinede højtlydt og gav sig fuldt ud i legen. Efterfølgende kom Maiken og Ditte med i legen. Børnene var lidt højtråbende og det resulterede i, at børnehjemmets vagt tyssede på børnene og bad dem om at være stille. Vagten er en mand som børnene har meget respekt for og de ved godt, at hvis de ikke hører efter, hvad han siger, ender de med at blive slået. Derfor satte børnene sig hurtigt ned og legen sluttede brat (Det skal dog lige siges, at vagten er ekstremt vellidt og alle børnene ser ham som deres bedstefar, selvom han kan finde på at slå dem.)  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar