5. maj 2011

INTERVIEW MED VORES KONTAKTPERSON

På baggrund af vores problemformulering "Hvilken forståelse har personalet på børnehjemmet af begrebet "det gode børneliv", samt livskvalitet for det enkelte barn og hvordan udspiller dette sig i praksis?" har vi lavet følgende interview med vores indiske kontaktperson, som er tilknyttet børnehjemmet.

1. Hvor mange børn har I her på børnehjemmet?
Vi har 25-30 små børn (under 10 år) og resten er teenagere.

2. Hvilke baggrunde har børnene, siden de er endt her?
Børnene kommer med vidt forskellige baggrunde. 90 % af de børn vi har, er uden forældre. De sidste 10 % HAR forældre, men disse er enten syge eller hjemløse og er derfor ude af stand til at tage sig af dem. Nogle af vores børn har også været udsat for vold og mishandling, så det er derfor vigtigt for os, at vi er opmærksomme på deres adfærd og interaktion med de andre.

3. Har I kontakt til børnenes forældre?
Nej, forældrene har vi ingen kontakt til. Så snart de overleveres til børnehjemmet af systemet, er der ingen kontakt til forældrene. Vi har dog nogle af børnenes mødre boende her også. Det lyder måske mærkeligt, men hvis vi kan se, at en af mødrene til børnene er kompetent nok til at få en uddannelse, træner vi hende og giver vi hende en uddannelse således, at hun til sidst kan tage vare på sig selv og sit barn og derefter finde arbejde. Det er vigtigt for os, at vi gør både mødrene og børnene klar og selvstændige til selv at kunne klare sig udenfor institutionens rammer.

4. Hvilken alder har børnene, når de ankommer til børnehjemmet?
Det er meget forskelligt, hvilken alder børnene har, når vi får dem fra systemet. Nogle børn får vi fra spæd, andre er 5 år og vi har sågar også fået nogle, da de var 10 år.

5. Hvordan forholder I jer til børnene? Hvad er jeres rolle í forhold til dem?
Selvom børnene er blevet efterladte af deres forældre, gør vi det altid klart for dem, at vi ikke er deres forældre. Vi forholder os derfor professionelt overfor børnene, og sikrer os, at vores børn til hver en tid føler tryghed ved at komme til os, hvis de har det skidt, er ked af det eller lignende. Vores erfaring er desuden, at børnene er meget ærlige, så vi har ingen bekymringer om, at disse brænder inde med deres følelser og tanker.

6. Har I børn, som har været udsat for mishandling?
Ja, det har vi. Det er primært vold, at vores børn er blevet udsat for.

7. Hvordan sikrer I jer, at jeres børn trives og er glade?
Vi er sammen med børnene hver dag, følger deres udvikling og snakker med dem dagligt. For halvandet år siden fik vi en masse legetøj, spil, tegnesager og div. Andre ting som kan bruges til forskellige former for aktiviteter og vi kan se på børnene, at de elsker at bruge dem. Vores frivillige har også ofte gaver med, og det er allerede rygtet på børnehjemmet, at vores børn blev ovenud lykkelige for de bamser, I gav dem i går.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar