”Du er intet uden en ægtefælle her i Indien”. Dette citat kommer fra vores private taxachauffør, som kørte os rundt i Indien i den først uge af vores rejse.
Det kulturelle syn på ægteskab i Indien ligger fjernt fra det danske. I langt de fleste tilfælde er det forældrene, der bestemmer, hvem deres søn/datter skal giftes med (dette afhænger dog af hvor i landet, man bor) og når disse først er gift, bliver de sammen resten af livet. Skilsmisse er ikke en mulighed!
Børn helt ned i 8 års alderen bliver sågar gift via tvangsægteskaber. Nogle børn bliver altså frarøvet deres barndom, fordi deres forældre har fundet en god familie, som deres barn nu skal leve med resten af livet. Børnene har dog ofte ingen forståelse for, hvad det vil sige at være gift, men alligevel tvinges de til at agere som voksne.
Kunne du forestille dig at gifte dig med en, du aldrig havde set? Sådan foregår det rent faktisk med tvangsægteskaber i Indien. De kommende ægtefæller må ikke snakke med hinanden, se billeder af hinanden eller have nogen form for anden kontakt med hinanden, inden de ægtes. Den eneste kontakt der er, er kontakten mellem brudens- og gommens forældre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar