Hjemmefra havde vi i forvejen booket et værelse på et hostel i New Delhi, som vi ankom til natten til i dag. Da vi ankom, blev vi ramt af en kæmpe skuffelse, eftersom billederne på nettet af værelset på ingen måde stemte overens med virkeligheden. Der var beskidt, lidt plads, ingen rent sengetøj og beskidte håndklæder. Selve turen hen til vores hostel var igennem en masse skumle gader, hvor der stod køer, hjemløse hunde og lå affald over det hele samt lugtede af urin og mennesker der sov og opholdt sig på gaden.Natten til i dag har væ
ret præget af en masse søvnafbrydelser pga. varmen, lydene og pga. en due som sad fast i vores vindue, men som Ditte heldigvis fik skræmt væk.
Fra morgenstunden var vi meget opgivende og havde egentlig besluttet os for at pakke vores ting og finde et nyt hostel hurtigst muligt. Da vi går oven
på for at få morgenmad, skinnede solen ikke kun fysisk - men også i vores sind. Vi fik ny energi og ny motivation for at fortsætte vores ophold på vores hostel, eftersom vi blev mødt af et smilende personale og fik serveret rigtig fin morgenmad på tagterassen på øverste etage. Måske var det altså slet ikke så slemt alligevel? Forholdene er generelt meget primitive, men det er ikke værre end, hvad vi kan vænne os til.
Efter morgenmad begav vi os ud på vores første tur i Delhis gader, hvor vi oplevede en travl og hektisk Main Street. Det stod klart for os at disse mennesker i de små boder brugte alle knep for at få tjent penge hjem til mad og overlevelse. Derudover er trafikken i sig selv en kæmpe, men også kaotisk oplevelse. Folket hernede kører ind og ud mellem hinanden og byen har en konstant larm af dythorn. Som fodgænger skal man være meget opmærksom på biler, cykler, motorcykler oa, da man ellers vil blive kørt ned! For inderne virker det dog ikke som det store problem, da de alligevel vader ind og ud mellem bilerne, som det passer dem.
Flere indere kontaktede os igennem vores tur ned ad gaden, og især én kunne vi ikke slippe af med. Dette viste sig dog at være en god ting, eftersom vedkommende var årsagen til, at vores rejse nu har taget en ny og spændende drejning efter at have introduceret os for byens turistbureau. Dette har resulteret i, at vi har fået en privat chauffør til at vise os forskellige områder i Nordindien allerede fra i morgen af og 6 dage frem. Vi har desuden i dag været på tur med chaufføren, hvor han har vist os nogle af de mest populære seværdigheder i Delhi, heriblandt Old Delhi, den kvindelige præsidents palæ, Lotustemplet, historiske seværdigheder om Garli og Ghandi, Delhis "strandvej" og "the gate of India", hvor militæret, søværnet og flyvevåbnet hver morgen udbringer en salut til minde om de døde soldater. Vores første dag i Indien er også stået på dåb, da vores chauffør har givet os indiske navne, for bedre at kunne huske os: Minnah (Ditte), Dinnah (Maiken) og Rinnah (Sara).
Vi har haft en fantastisk dag fyldt med masser af oplevelser og nye indtryk. Vi er nu klar til at forlade Delhi og begive os ud på nye eventyr.

Igennem hele dagen har vi moret os meget over, at der på vejene også løber aber og går køer rundt. Dette er en ekstra lille udfordring for de mange billister og folk, som går på gaden.
Vi vil slutte rejsedagbogen for i dag af med et citat fra vores chauffør, som sagde:
"I Delhi skal chaufførerne have 3 ting for at kunne overleve i trafikken:
1. Et dythorn.
2. Gode bremser på bilen
3. Gode øjne."

Ingen kommentarer:
Send en kommentar