12. apr. 2011

BØRN I INDIEN

Der er ca. 375 millioner børn i Indien - flere end i noget andet land. I de sidste 50 år har de fået det bedre, men for tiden går det den gale vej og nøden er stor. 36% af hele Indiens befolkning, dvs. ca. 360 millioner mennesker, lever under fattigdomsgrænsen.

Børn i Indien er meget udsatte, når det kommer til sundhed. Af indiske børn fra 0-5 år dør der 10% (1993) om året - altså hvert 10. barn. Mange børn lider af sygdomme og er underernærede og dette resulterer bl.a. i de mange dødsfald:
  • Af indiske børn fra 0-3 år er 45% underernærede.
  • Hvert får dør 700-800.000 indiskebørn af sygdomme, som kunne undgås fx diarré.
  • Hvert år dør 380.000 af mangel på vitamin A, jern-mangel og jod-mangel.
  • Hvert år fødes 210.000 indiske børn med dværgvækst eller de bliver blinde før skolealderen.
  • Mere end halvdelen alle indiske børn får ikke de nødvendige vaccinationer, som er vedtaget af regeringen mod tuberkulose, difteri, kighoste, stivkrampe, mæslinger og børnelammelse.

I forhold til skolegang er det vedtaget, at alle indiske børn har ret til grundskoleuddannelse (1.-5. klasse). 88% af børnene tilmeldes skole, men 54% af børnene får ikke/fuldfører ikke denne elementære uddannele. Dette kan bl.a. skyldes, at forældrene i stedet sætter børnene i arbejde, da de mangler penge til mad osv.

BØRNS RETTIGHEDER.
Indiens forfatning fastslår at børn skal beskyttes.
De særligt udsatte børn er:
  • Børnearbejde
  • Gadebørn
  • Vanrøgtede børn
  • Børn som behandles dårligt fysisk eller mentalt
  • Nødlidende børn, som har brug for adoption
  • Børnenarkomaner
  • Prostituerede børn
  • Børn af fanger
  • Børn af flygtninge
  • Børn i slum
Forfatningen mener, at børn skal beskyttes, men alligevel findes der mange millioner udsatte børn. Børnearbejde er bl.a. et stort problem i Indien, som beskrevet tidligere. Det anslås, at mellem 11 og 23 millioner indiske børn er børnearbejdere. Dog mener regeringen, at kun ca. 2 millioner af de indiske børnearbejdere er i farligt arbejde. Derudover anslås det, at der er ca. 11 millioner gadebørn, som lider nød, ignoreres, misbruges eller udnyttes på anden vis. Ca. 400.000 børn under 15 år er prostituerede, 3 ud af 4 indiske voldtægtsofre er mindreårige (Den hyppigste form for seksuelt misbrug er incest) og sidst men ikke mindst anslås det, at 1 ud af hver 10. barn får et medfødt eller erhvervet handicap (fysisk, mentalt). Kun 1% af disse børn får adgang til uddannelse.

Af Sara

Ingen kommentarer:

Send en kommentar