7. maj 2011

UDSMYKNING

Udsmykning er en stor del af Indiens kultur. Overalt hernede ser man, hvordan inderne pynter sig selv op samt deres biler, lastbiler osv. Mange af kvinderne går i meget farverigt tøj og bruger mange smykker overalt på kroppen. En sjov lille ting, som vi hurtig bed mærke i var, at mange småbørn har make-up på. De har en sort streg under øjet. Igen var vi lidt nysgerrige og spurgte derfor ind til, hvorfor børnene netop har make-up på. Vi fik at vide, at inderne går meget op i ”beauty” og det viser de bl.a. ved at udsmykke børnene på denne måde, som desuden også bærer en masse smykker. Derudover udsmykker mange indere deres køretøjer. På mange af bilerne hænger der farvede tingeltangel – også på lastbilerne, som også er dekoreret med en masse malerier. I bilerne er der ofte stillet ting og sager i forruden, dette kan være alt lige fra blomster, små vaser og forskellig nips.   

Dyrene, som går rundt i gaderne, er også pyntet.  Elefanter, kameler og køer er dekoreret med div. mønstre og man oplever tit, at de har klokker på, som en ekstra detalje.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar