5. maj 2011

PIGE 19 ÅR PÅ BØRNEHJEMMET

I aftes kom jeg (Sara) i snak med en af børnehjemmets store piger. Hun er 19 år gammel og har været på børnehjemmet siden hun var 10. Til dagligt hjælper hun til med at passe de små og hun underviser desuden også de andre børn i matematik. Hun er meget venlig og fortæller åbent om sit liv her på børnehjemmet. Hun er tilknyttet børnehjemmets college, hvor hun læser ingeniør. Når hun er færdig vil hun gerne til Chennai, hvor hun vil læse videre og derefter ud at rejse - hun fortalte, at hun godt kunne tænke sig at komme til Danmark. Hun kan i øvrigt mange danske ord, som hun har lært af en tidligere frivillig hernede. Der er mange søskende på børnehjemmet og hun har bl.a. en bror, som hun er tæt knyttet til. Men i aftes skulle hun sige farvel til sin bror, da han skulle flytte fra børnehjemmet. Jeg spurgte ind til, hvorfor han skulle flytte, men det vidste hun ikke. Kun forstanderen kendte til det hele – dog vidste hun, at han skulle ud og arbejde. Det var en meget følelsesladet afsked og jeg spurgte hende om hun var okay og det sagde hun ja til, hun skulle jo nok komme til at se sin bror igen på et tidspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar