8. maj 2011

LØRDAG D. 07.05.2011

Dagbogen i dag bliver meget kort. Vi er ved at være så udmattede, sultne og trætte og vores kroppe kan snart ikke klare maveproblemerne mere. Dagen i dag har været præget af diskussioner om det rene ingenting. Vores temperament stiger til vejrs af ingenting, men det er der jo ikke noget at sige til, når vi ikke spiser mere end 10 skefulde ris om dagen og 4 liter lunken vand i 45 graders varme.
Det er rigtig hårdt mentalt, men vi gør vores bedste for at muntre hinanden op, selvom det er umådeligt svært. Vi har i dag sovet middagslur i sammenlagt 4 timer. Vi er trætte hele tiden og har svært ved at holde energien oppe - især når vi er sammen med børnene.
Heldigvis skal vi kun sove på gulvet i to nætter endnu. Vi længes efter mad. Rigtig mad. Vi vil have rugbrød, kartoffelsalat, grillpølser og generelt bare mad der ikke er for gammelt (vi har endnu ikke fået mad, som ikke har været for gammelt!) Vi længes efter kold vand og vante forhold. Vi har fået nok af myg, firben, store edderkopper, græshoppere, tissemyrere i kufferterne, huller i jorden til at skide i, ris tre gange om dagen og hede. Vi længes efter en seng, en blød seng.
Vi elsker at være her og synes, det er super spændende. Vi elsker hinandens selskab, men vi kan høre, at Danmark er begyndt at kalde på os.

Kl. er 20.45, og vi slutter dagbogen af for i aften. God aften til alle jer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar