TORSDAG D. 28.04.2011

Første nat på hotellet Glitz i Jaipur er forløbet godt. Vi har alle fået en god lang nattesøvn, for første gang i lang tid, men vi lider dog stadig under søvnmangel. Dagen startede ud med at vi fik god morgenmadsbuffet, hvorefter vi mødtes med vores chauffør kl. 9, som kørte os til Amir palads langt oppe i bjergene. Oppe i paladset var der mulighed for at komme rundt og se den kæmpemæssige bygning og derudover var der elefantridning, som vi naturligvis skulle opleve. Rideturen var lidt speciel, da vi i starten var meget usikre på, om den gyngende stol vi sad i, virkelig ville blive siddende på ryggen af elefanten. Sara og Ditte som red sammen var så (u)heldige at få en turbo elefant, som mente at den skulle overhale den ene elefant efter den anden – den gav vi navnet Ferrarielefanten. Maiken red på elefanten Hennah, som var 32 år, den var knap så hurtig, så Maiken mistede et par gange Sara og Ditte ud af syne. Efter rideturen gik vi rundt på paladset, hvor vi fik købt nogle elefantfigurer og kigget ud over den flotte udsigt over Jaipur. På vej ned bil blev vi forfulgt af nogle sælgere der ikke gav op så let. De var meget påtrængende og nærgående og fulgte os hele vejen ned til bilen, selvom vi flere gange havde sagt nej til at købe deres ”lort”.

Vi kørte derefter videre op i bjergene til Naghathare Palads, som er et gammelt palads, hvor den gamle konge boede med sine ni kærester. Hver kæreste havde hvert sit værelse, som alle var ens rent størrelsesmæssigt, dog var værelserne dekoreret med forskellige malerier og forskellige malestilarter. Den øverste etage på paladset blev for et par år siden lukket, fordi en beruset turist faldt ud over kanten og slog sig selv ihjel på bjergklipperne.

Det næste vi så var verdens største kanon, som også ligger placeret i bjergene med udsigt over hele byen. Efterfølgende kørte vi til Genac Garden, som er en stor have fyldt med springvand og blomster. Udenfor for haven oplevede vi noget helt specielt. Vi mødte en indisk familie, hvor forældrene ønskede at deres lille datter skulle sige hej og trykke vores hvide hænder, da det for dem er en stor oplevelse at møde og røre os hvide mennesker.

Så blev vi kørt tilbage til hotellet, hvor vi havde et par timers pause inden vi igen skulle ud og opleve byen. Inden vi blev sat af havde vores chauffør sagt, at vi om aftenen skulle besøge en af hans venner og sammen spise aftensmad. Her opstod nogle bekymringer på grund af gårsdagens hændelse med spisesituationen. Vi fik endnu engang drøftet, hvor svært et møde med en anden kultur kan være, for i bund og grund ville vi rigtig gerne se et indisk hjem, men der opstor en præstationsangst, da vi var bange for ikke at kunne spise den mad vi ville få serveret og ydmygelsen af at kunne risikere at skulle bede til vores mad foran de andre. Vi aftalte at vi efterfølgende ville sige til vores chauffør, at vi havde brug for at være os selv og bare være sammen med hinanden og dette var han heldigvis meget forstående overfor.

Senere på dagen blev vi igen samlet op af vores chauffør, som kørte os til City Palads. Paladsets er en gammel bygning, hvor kun muren står tilbage. Muren omkredser en lille by, hvor menneskerne lever under fattige vilkår og der går mange tiggere og hjemløse rundt i gaderne. Da vi gik rundt i byen følte vi ubehag, da mange kom hen og ville tigge om penge. Bl.a. var der en mor, der kom hen med sit lille barn på armen og ville have nogle penge. Dog oplevede vi en lille sjov episode, hvor en mand kom hen til Maiken og viste nogle billeder frem. Først troede vi det var noget han selv havde lavet og ville sælge os, ligesom alle de andre, men det viste sig, at det var billeder han havde taget af hende på elefantturen tidligere på dagen. Utrolig, at han kunne finde os – Indien er jo kæmpestor! Sidst på dagen tog vi på en tekstilfabrik, hvor vi blev vist rundt og fik fortalt, hvordan de lavede tæpper og tøj og hele processen bag dette. Denne oplevelse fandt vi utrolig spændende, da det fik os til at tænke meget over, hvor stort et arbejde der ligger bag produktionen af rigtige tekstilvarer, såsom tæpper til gulvet i div. kvaliteter, størrelser og mønstre. Et tæppe på 220x270 cm tager 5 mdr. at lave, derudover skal det vaskes, tørre i en måned og til sidst skal kanten dekoreres og gøres færdig. Som manden på tekstilfabrikken sagde, er hans opfattelse fx, at vi danskere har en tendens til bare at gå ud i butikken og købe en vare, som vi måske tror, er fabriksvare og helt glemmer, at der ligger et stort håndværk bag. Uforglemmelig oplevelse! Vi blev i øvrigt vist frem for fabrikkens stoftekstil, såsom tøj, tørklæder, tasker mm. Til sidst kørte vi til en smykkeforretning, men denne tog vi hurtig fra igen, da smykkerne ikke lige var os.

Vi har haft endnu en god dag i Jaipur, med mange spændende oplevelser, dog er vores maver begyndt at reagere på det indiske mad, men det er jo, hvad der følger med på sådan en tur.