FREDAG D. 29.04.2011

Vi har haft vores sidste nat og sidste dag i Jaipur og måtte desværre vinke farvel til det dejlige hotel og det venlige personale, som vi har nydt at være ved i de seneste to dage. Foran os lå nu en 4 timer lang køretur i 50 graders varme igennem en masse fattige byer, indtil vi kom til vores næste destination, Rahtambole. På vej igennem en af byerne steg vi ud for at strække ben. En lastbil kommer kørende forbi og dytter. Vi vinker alle tre og idet lastbilen stopper, råber vores chauffør et eller andet til dem, hvorefter de kører væk. Han fortæller os efterfølgende, at vi under ingen omstændigheder må vinke til andre voksne (især ikke mænd), da det tolkes som en invitation fra os til, at de skal komme hen til os. Igennem bilruderne må vi gerne vinke men aldrig udenfor! Det er desuden værd at nævne, at samtlige børn vi har mødt på vores vej i dag, vinker til os, og viser stor begejstring for at have set os. Der hersker ingen tvivl om, at det sætter smil på vores læber, når alle disse børn står og vinker i vores retning.

Børnearbejde, afmagrede dyr og mennesker og stor fattigdom var bare et par eksempler på de barske ting vi så på køreturen.
Puha, hvor bliver man dog træt, når man kører i bil. Igen i dag faldt vi alle sammen i søvn på bagsædet, selvom vi egentlig havde snakket om, at det nok var lidt ubehøvlet af os. Da vi vågner, smiler vores chauffør og siger ”good morning”. Flere gange under turen udbrød Sara ”oh, it’s like a roller coaster”, eftersom vi gyngede op og ned pga. alle hullerne i vejene og alle de små humpler. Det var måske også derfor, Sara til sidst fik det en lille smule dårligt…? Måske var den roller coaster alligevel for lidt for vild?

Hotellet, Ankur Resort, i Rahtambole var ikke helt som forventet men i forhold til, hvad vi har oplevet i Delhi, er det ganske udmærket. Vi var blevet lovet, at der ville være en pool, hvilket vi havde glædet os ekstremt meget til at hoppe i, da vi ankom til hotellet. Da vi endelig nåede frem, var der ganske rigtigt også en pool men øh…. Hvor filan var vandet og hvad lavede ham manden med kosten nede på bunden?! Vi så alle meget forvirrede på hinanden, men fik forklaringen, at den var ved at blive gjort ren, således at vi kunne svømme i den i morgen, når de i aften fik fyldt vand i.

MAVEPROBLEMER, ja, vi vidste jo, det ville komme på et tidspunkt. Ditte og Maiken har på skift rendt på toilettet siden i går eftermiddags, og har spist mavepiller. Sikke noget lort :D Vores taxachauffør fortalte, at en bestemt yogateknik ville hjælpe på vores mave. Han bad Maiken om at lægge sig på sengen og tage blusen op, så han kunne mærke hendes mave med hænderne. Han tog sin finger og trykkede den ned i navlen på hende og sagde, at han tydeligt kunne mærke, at maven var i ubalance. Han viste en nem yogaøvelse, som havde til formål at få maven til at slappe af og herefter fik Ditte og Sara en hurtig ”undervisning” i, hvordan de skulle gøre. I Indien bruges denne teknik med at trykke en finger i navlen til at finde ud af og mærke, om man har maveproblemer.

Vi spiste frokost kl. 14.00 på vores nye hotel, men havde egentlig ikke rigtig nogen appetit. Sara og Maiken måtte tvinge Ditte til at spise bare en lille smule efter, at hun flere gange stædigt havde sagt, at hun bestemt ikke kunne spise noget samtidig med at hun havde smerter i sin visdomstand. Dog ved vi jo alle, hvor vigtigt det er at spise og drikke, når man er i 50 graders varme, selvom lysten måske er manglende.
I det hele taget er vi er alle tre meget opmærksomme på hinanden og hinandens velbefindende. Vi minder hinanden om hele tiden at drikke vand, spise og vi prioriterer rigtig højt, at vi får snakket alle de ting igennem, som vi ser og om alle de ting, der gør indtryk på os. Når alt kommer til alt, har vi jo kun hinanden i dette kæmpe land, og netop af den grund passer vi ekstremt godt på hinanden, tager hinanden i hænderne igennem menneskemængderne og støtter hinanden gennem tykt og tyndt.

Selvom vores chauffør gerne vil vise os en masse, har han heldigvis stor forståelse for vores egne ønsker og for at vi har haft maveproblemer. Af den grund har vi haft fri hele eftermiddagen, hvilket vi har nydt fuldt ud! Vi har brugt den på at slappe af, gå lidt rundt i byen, hygge udenfor. Dog har vi ikke kunnet være ude i solen i særlig lang tid, eftersom det er alt, alt, ALT for varmt for tre små blege mennesker som os.

Vores chauffør havde i forvejen bedt os om IKKE at træde udenfor om aftenen, eftersom der er rigtig mange myg, hvilket han fik fuldstændig ret i. Om aftenen kom han ind til os for at snakke om muligheden for allerede at rejse til Agra i morgen formiddag, eftersom der i Rahtambole ikke er mere at se end Tiger Safarien. Dette gik vi med til med det samme, men også fordi at der i Agra ikke ville være myg. Maiken havde stadigvæk maveproblemer om aftenen, så chaufføren prøvede igen at kurere hendes mave ved hjælp af yogaøvelser og ved at mærke og trykke på hendes mave.

Da vi endelig kom i seng og fik myggenettet op, følte vi os som små fluer fanget i et edderkoppespind. Især Sara blev lidt irritabel, eftersom Ditte og Maiken bare havde lagt sig ind og påstod IKKE at kunne bevæge sig, uden at myggenettet ville falde sammen. Den kære Sara gik altså rundt om sengen flere gange for at sætte myggenettet ordentligt fast for til sidst selv at komme ind under det. BS ville have været stolt af os, eftersom vi blev nødt til at møve os ind på maven for at komme under nettet.

Alt i alt har det været en fin dag, og vi slutter nu dagbogen af med at sige godnat og på gensyn.