6. apr. 2011

INDIENS KULTUR

Religion
Indiens befolkning er sammensat af folk med mange forskellige religioner:
1. Hinduer, som udgør 80%.
2. Muslimer, som udgør 14%.
3. Kristne, som udgør 2,3%.
4. Sikher, som udgør 1,9%.
5. Buddhister, som udgør 0,7%.
6. Øvrige, som udgør 1,1%.

Som man kan se ud af tallene ovenfor repræsenterer Indien de største religioner. Hinduismen og buddhismen er endda opstået i landet. Indien er en sekulær stat, hvilket betyder, at der ikke er nogen statsreligion og uanset hvilken religion man lever under, har det derfor ingen betydning for de politiske beslutninger.

Hinduismen, som er den mest dominerende i landet, er påvirket af de forhistoriske religiøse forstillinger, bl.a. fra stammefolket. Nogle hinduer lever stadig under de gamle hellige skrifter, mens andre er frugtbarhedsdyrkere og hinduistiske modernister, som er inspireret af videnskaberne og samfundsidealerne fra Vesten. En grundlæggende forstilling i hinduismen er troen på altings iboende enhed - at alting har sin oprindelse i det højeste væsen, den store verdenssjæl (Brahman). Denne kan antage tre forskellige former: Den skabende, kaldet Brahma, den bevarende, kaldet Vishnu, og den ødelæggende, men også genskabende Shiva. Hinduismens mange guder og gudinder er i virkeligheden variationer over disse tre skikkelser og dermed over verdenssjælen, brahman. En anden grundtanke er sjælevandring eller reinkarnation. Hvordan man genfødes, kommer an på, hvordan man opfører sig. Hvis man gør gode gerninger, kan man forbedre sin karma og få det bedre i sit næste liv. Det endelig mål er helt at befri sig for cyklussen af død og genfødsel og opnå en ikke-eksistens eller guddommelighed, moksha. Opnåelsen af ikke-eksistens og guddommelighed afhænger af rituel renhed, som er meget vigtig for hinduerne. Den rituelle renhed har at gøre med, hvilken slags folk man omgås med i sit liv. Tjenere og arbejdere er bl.a. mindre rene end præster og politikere.

Muslimer er, som beskrevet øverst den næststørste religion. Tidligere flygtede mange indiske muslimer til den nye muslimske stat Parkistan, men dem som valgte at blive i Indien, har i dag de højeste poster i samfundet.

Sikhismen er en reformbevægelse inden for hinduismen. Denne religion opstod på baggrund af islamsk inspiraton og de ældre mandlige rettroende sikhere kendetegnes ved ikke at klippe og barbere sig, men lader hår og skæg gro. Det lange hår gemmes ofte under en turban og den mandlige sikher skal bære en sabel om ikke andet i symbolsk form.

Kristendommen kom til Indien med den hellige Thomas, som er en af Jesus' apostle. På baggrund af Thomas' lære blev der fremført en syrisk-ortodoks kirke i Sydindien og i 1500-tallet blev der bygget en romersk-katolsk kirke. Derfor ses de fleste kristne indere som katolikker.

Buddhismen og de få øvrige religioner er kun udbredt i et meget lille omfang i små områder i Indien og vi vil derfor ikke komme nærmere ind på dem. Religionerne lever i det store hele fredeligt side om side. Nu og da kommer det dog til voldsomheder, først og fremmest mellem hinduer og muslimer, ofte understøttet af estremister, der er ude efter politisk gevinst. Siden det hindunationalistiske parti BJP blev regeringsparti i 1998, er overgrebene mod kristne også taget til.

Af Sara og Ditte

Værdier og normer

Højtider:
Hver by og hver lille landsby har årligt sine helt egne festivaler, som typisk strækker sig over 10 dage.

Tempelhøjtider:
I Indien har hvert eneste hinduistisk tempel en årlig højtid for den guddom, de repræsenterer. Dette er vigtige højtider og i og med at det tiltrækker enorme menneskemængder, er det en kæmpe lokalbegivenhed i de forskellige tempel-byer. Som eksempel kan vi nævne "Den Flydende Fest"i Madurai, hvor man fejrer fødslen af kongen, Tirumala Nayak, som blev født i 1600-tallet. Som symbol på hans fødsel bliver hans statue udsmykket, og der tændes tusinder af lamper til minde for ham.

Onam:
Onam er ligeledes en meget vigtig højtid. Denne finder sted i byen Kerala, hvor man fejrer mindet om den lokale dæmonkonge, Mahabali. Kongen Mahabali blev fordrevet væk fra sit rige, men eftersom han havde tætte relationer til sine undersåter i riget, fik han alligevel tilladelse til at komme tilbage hertil hvert år. Indbyggerne i Kerala fejrer højtiden ved at ro om kap i slangebåde i bækkene Aranmula, Champakulam og Kottayam, imens hundredevis af mænd står i vandkanten og slår på trommer.

Naga Panchami:
Slanger forbindes med guderne Shiva og Vishnu. Disse to betragtes som udødelige ortodokse hinduer og fejres under højtiden Naga Panchami, hvor der bliver sat frisk mælk frem i skåle til de hundrede brilleslanger, som slippes fri af Shiva-templerne. De troende hælder herefter mælk ud over sig selv for for at undgå brilleslangens bid. Mælken sikrer indbyggerne immunitet.

Navrati:
En stor del af de indiske højtider har oprindelse i hinduismen, hvor de forskellige helgener, guder, profeter og guruer tilbedes og dyrkes.
Krigsgudinden Durgas (Shivas hustru) som kæmpede og sejrede over Bøffel-dæmonen, Mashishasura, tilbedes en gang årligt i ni dage - denne højtid kaldes Navratri. Højtiden fejres ved, at de indiske familier hænger billeder op af Durgas, tilbeder hende hver dag og fortæller kathaer (historier) om hende til deres børn, således at disse engang kan viderefortælle historierne til deres egne børn. Kvinderne iklæder sig flotte kjoler og danser rundt om keramiklamper.


Påklædning
Især for kvindernes vedkommende er det af stor vigtighed at skuldre, knæ og bryst er dækket, da det ellers kan udsende signaler om prostitution hos mændene og hos andre være tildels krænkende.

Mad
Stærke krydderier er vigtige ingredienser i den indiske madkultur. Dette er ikke kun for den gode smag, men også for at stimulere appetitten og fremme fordøjelsen. De mest brugte krydderier i den indiske madlavning er ingefær, karry, chilli, chillipeber, hvidløg, korriander, mynte og løg. Herudover indgår ris, bønner, kikærter, linser, kokos, grøntsager og frugter også hyppigt i retterne samt diverse former for fladbrød.

Nogle af de mest almindelig retter i Indien er:
Tahli: små skåle med kogte ris, linser i karry og div. grøntsager. Dette lægges på et fad, således at hver mand kan tage, hvad han ønsker.
Rogan Josh: lammekød i karry.
Sabze: krydrede grøntsagsretter.


Adfærd og pli
I Indien hilser man på hinanden ved at trykke sine hænderne sammen, bukke for vedkommende og sige "Namnasti". Det anses som krænkende, hvis man rører kvindernes skuldrer eller prøver at hilse ved at række sin hånd frem (ligesom vi eksempelvis gør i Danmark). Kun hvis vedkommende overfor dig rækker sin hånd frem, accepteres et håndtryk. Nogle steder i Indien frarådes kvinder i øvrigt at opholde sig udenfor efter kl. 19.00, eftersom dette (ligesom med manglende beklædning) hos nogle mænd ses som prostitution.

Økonomi
Valutaen i Indien hedder Rupee og 1 Rupee = 0,12 Dkk. Indien er et billigt land for turister at leve i, det er så billigt at man mange steder i landet vil kunne spise et godt måltid mad for ca. 2 DKK.

Ser man på det indiske samfund er der stor forskel på de goder der er, alt efter om man er i byerne, på landet, hvilken region man er i og hvilken samfundsgruppe menneskerne på det pågældende sted tilhører. Indien er et ulige samfund, hvilket betyder at befolkningen kan inddeles under tre forhold: den rige samfundselite, middelklassen og folk der lever under fattigdom, sidstnævnte udgør omkring 26% af inderene, som lever under fattigdosgrænsen.

På trods af at Indien, af mange ses som et fattigt land, så har landet gennemgået en større økonomisk udvikling og der er sket store fremskridt , især inden for produktiviteten på de mange indiske virksomheder. Industrien i Indien er derfor vokset enormt. En af de store industrier i Indien er filmproduktionen. Derudover er Indien kendt for dens basisindusrier af råvare- og energiudvikling, kul- og stålproduktion og en omfattende tekstil- og levnedsmiddelindustri. Udover dette fremstiller Indien også avancerede teknologiske produkter som computere og udstyr til luftfarts- og rumindustrien.

Af Ditte, Sara og Maiken

Ingen kommentarer:

Send en kommentar