TORSDAG D. 05.05.2011

NOTE:

Da vi kun kan være på internettet til kl. 19.00 indisk tid, begynder vi dagbøgerne med aftenens begivenheder fra dagen før.
I aftes blev vi for alvor sat på prøve af nogle af de ældre piger her på børnehjemmet. De havde sat sig for, at vi skulle lære Tamilsk – ét af de mange sprog, som tales i Indien. Vi lærte at sige:

”Jeg hedder ___”
”Min far hedder____”
”Min mor hedder____”
”Jeg er ___ år gammel”
”Hvor skal du hen”

Tahmilsk er UTROLIGT svært at lære, og vi var da også til stor morskab for dem, da vi prøvede at snakke deres sprog, men det lykkedes nogenlunde. I aften skal vi igen have ”undervisning” i Tahmilsk, så det bliver spændende at se, om vi kan få gloserne til at sidde på rygraden.

Om aftenen fik vi endelig det længeventede bad - vi har aldrig i vores liv følt os så beskidte og svedige. Det var fuldt ud fantastisk og det kolde vand var lige prikken over iét efter endnu en meget varm dag. På værelset er der tre brusekabiner, men Sara måtte alligevel vente med at tage bad efter Ditte og Maiken, da vi kun har to deleshampooer med. Ditte havde sagt, at det kun tog hende 3 minutter at gå i bad, men efter kun 2 minutter kom hun springende ud med et udbrud: "Jeg har fandme været i bad med et firben"! For at sige det mildt er Ditte og Sara bestemt ikke særlig gode venner med firbenene og deres skræk overfor dem mindskes ikke, eftersom vi alle sover side om side med dem - vi ligger jo på gulvet!

Dagbogen for i dag, torsdag: Vi troede ikke, det var muligt, men måske er vi alligevel ved at vænne os til varmen og til at ligge på gulvet og sove. Godt nok havde vi sat vores vækkeur til kl. 08.00, men allerede kl. 07.00 vågnede vi. Kl. 07.05 væltede det ind med børn, som skulle låne vores skidehul og vores vandhaner til at vaske sig i. Vi havde knap nok fået tøj på, førend to af børnene ville lege klappelege med os, men hyggeligt var det i hvert fald.

I går aftalte vi med vores kontaktperson, at vi skulle på sight seeing i Chennai i dag kl. 09.30. Til vores store overraskelse var vores taxachauffør allerede klar kl. 08.20, så vi trådte hurtigt ned i vores sandaler og skyndte os af sted. Hver dag møder vi nye udfordringer, og når man har en taxachauffør som stort set intet engelsk kan, er det en endnu en udfordring. Igen satte vi os ind i taxaen uden at vide, hvor pokker vi skulle hen. Heldigvis mødte vi forstanderen ved porten til udgangen, som kunne oversætte for os – vi skulle altså i Zoo!

Da vi ankommer til Zoo, så den rimelig tom og kedelig ud og vi diskuterede kort, om denne såkaldte Zoo bare havde åndssvage statuer af dyr i stedet for levende dyr. Vores bekymring blev dog gjort fuldstændig til skamme, eftersom Zoo’en var KÆMPE og havde masser af eksotiske og smukke dyr. Vi så bl.a. hvide tigere, giraffer, elefanter, bjørne, hyæner, dådyr, vildkatte, bison okser, aber, zebraer, fisk, ørne og div. Andre fugle. Vi spenderede hele 6 timer i Zoo – dette skulle gerne give jer et billede af, hvor enorm den var og hvor meget der var at se og det skal dog lige siges, at vi ikke nåede at se det hele.

Åh, hvor er det dog udmattende at være berømt og eftertragtet……. Samtlige indere som vi gik forbi i Zoo, ville have håndtryk og ønskede at tage billeder af os sammen med dem. Børn vinkede efter os, ville røre ved os og fulgte efter os i smug. De unge tog billede af os og videofilmede os. Nogle af forældrene tvang sågar deres børn til at gå hen til os og trykke vores hænder, fordi det for dem er så stor en oplevelse at møde og røre ved en hvid person. Det lyder måske overdrevet, men vi havde meget svært ved at kunne gå rundt uden at skulle stoppe op hvert tredje minut, fordi en ny gruppe indere ville hilse og tage billeder med os. Hm, måske var det derfor, det tog 6 timer? Halleluja for håndsprit !!! Eftersom vi jo ved, at hænderne bruges til at tørre sig med efter toiletbesøg, blev vores håndsprit flittigt brugt efter alle de håndtryk, vi gav.

En sjov lille episode i Zoo:

Ditte skulle på toilet, så Sara og Maiken stod udenfor og ventede og udnyttede tiden med at smøre sig ind i solcreme (igen, igen, igen, igen). Foran dem sidder to kvinder, som nysgerrigt kigger, imens de smører sig ind. Da Ditte kommer tilbage, smører vi vores hænder ind i håndsprit og pludselig rækker den ene af kvinderne hånden frem. Sara hælder lidt håndsprit op i hånden til hende i den tro, at hun ville efterligne os og smøre sine hænder ind, men næææ nej. Hun putter håndspritten i HOVEDET, og smiler til os og laver fagter for at vise, at hun bare ville gøre det samme som os og hun slutter af med at sige "soft skin".

Da kl. blev ca. 15.00, kørte vi tilbage til børnehjemmet og her sidder vi nu og opdaterer vores blog.

Vi ses i morgen på bloggen. Hav en god aften hjemme i Danmark.