Troen på Gud og troen på de øvrige afdøde guder har rigtig stor betydning for den indiske kultur. Hver by har forskellige afdøde guder, som de beder til. Overalt i Indien bedes der til Shiva og ved hvert måltid beder man til Gud og takker, fordi han har gjort det muligt at give dem mad og mætte deres maver.
Nogle steder i Indien spiser man kun om morgenen og om aftenen. Det er altid store måltider, der indtages, eftersom det skal mætte resten af dagen. Dog oplevede vi, at de fleste i Delhi, Jaipur, Agra og Ranthanbore, spiser både morgenmad, middagsmad og aftensmad. Igen er det store måltider, og der spises ingen former for mellemmåltider. Personligt har vi haft meget svært ved at tage den indiske madkultur til os, da vi ikke er vant til at skulle spise så kæmpe måltider tre gange om dagen.
Som vi har beskrevet i et af vores øvrige indlæg på bloggen, er det vigtigt, at man spiser op, fordi man ikke kan vide sig sikker på, hvornår man får sit næste måltid. Måden man spiser sin mad på, er ligeledes også meget varierende. På hotellerne findes der bestik, men her på børnehjemmet i Chennai spises maden med højre hånd (venstre hånd bruges til at tørre sig med efter toiletbesøg).
Ensformig mad og stærke krydderier er kendetegnet ved madkulturen. De fleste har ikke råd til andet end ris, kartofler, løg, tomater og bananer, så derfor er det ikke særlig varierende kost. Her på børnehjemmet serveres der f.eks. ris morgen, middag og aften. Klokkeslættet for spisetiderne er ligeledes fastlagte. Morgenmaden spises ca. kl. 10.00, middagsmaden kl. ca. 14.00 og aftensmaden ca. kl. 20.30.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar