Vi vågnede i nat ved brag og spektakel uden for på gaden, men ingen af os kunne identificere lydene. Heldigvis faldt vi alle til sidst i søvn igen. Kl. 07.30 gik vi ned i lobbyen for at spise morgenmad, hvor vi fik serveret toast med smør og syltetøj samt omelet og koldt vand. Med en liter vand under armen tog vi af sted til Taj Mahal (verdens smukkeste gravmæle og Indiens største turistattraktion), som kun lå et par km væk fra hotellet. Allerede kl. 08.00 var temperaturen oppe på 48 grader, så inden vi nåede Taj Mahal, var vi nærmest gennemblødte af sved. På vejen til Taj Mahal opdagede Sara en Mac Donalds – det er den første, vi har set i Indien, så vi aftalte med chaufføren, at vi tog derhen og spiste aftensmad. Det skal lige siges, at vi flere gange dagligt har snakket om vores længsel til at kunne sætte tænderne i en burger, så tanken om, at dette nu var muligt, gav os julelys i øjnene.
Taj Mahal er en stor hvid bygning, som er omringet af 4 røde verdenshjørneindgange. Da vi skulle ind ad sydindgangen til Taj Mahal udbryder Ditte: ”Jeg troede, den var hvid!”. Dette morede Maiken og Sara sig gevaldigt over. Rimelig hurtig fik vi at føle, at vores guide var meget kærlig. Han tog først Sara på røven, derefter Maiken og til sidst Ditte. Dette var Sara og Ditte bestemt ikke tilpasse med og forsøgte derefter at holde sig på afstand, så Maiken igen måtte være offer for Sara og Dittes tilbageholdenhed. En lille overraskelse var, at vores numsefikserede guide, som fortalte os om historien bag Taj Mahal og dets smukke og gigantiske bygninger var, at han skulle have 975 RS (rupees, ca. 105 ddk.) for det. Dette fik vi dog først at vide, da vi blev afleveret på hotellet igen.
Rundvisningen tog ca. 1½ time og flere gange i Paladset blev vi stoppet af indere, som insisterede på at tage billeder af os sammen med dem. Guiden fortalte, at vi var ligesom berømtheder, hvilket vi bestemt også følte os. Det var en helt speciel følelse, og vi fik flere gange at vide, at inde i Paladset var alle venner – netop derfor var der denne store venlighed blandt alle.
Da kl. var 10.00, forlod vi Taj Mahal for at tage tilbage til hotellet. Da temperaturen er langt over 45 grader, bliver vi frarådet at være ude i tidsrummet fra kl. 12-17 og derfor bliver vores seværdighedsbesøg planlagt fra tidligt morgen til ca. middag og igen fra kl. 17 og indtil det bliver mørkt kl. 20.
Her til eftermiddag har vi tilbragt tid på hotellet – både på værelset og vores vidunderlige altan med udsigt over div. pisrender og køer.
Da da da daaaah.. Så blev det McDonaldstid. Vi havde som beskrevet alle glædet os til at indtage en gigantisk burger, men i løbet af dagen var det Saras tur til have maveproblemer. Hun var derfor ikke sulten, så hun spiste kun 15 pommes fritter ud af en bigmac menu. Ditte og Maiken var så grådige, at de begge fik guffet en stor menu og Saras rester i sig. Vi havde jo tidligere erfaret, at man ikke levner sin mad i Indien og ikke nok med det, så skulle de 15 danske kroner, vi havde givet for menuerne jo heller ikke gå til spilde. Efter at Ditte og Maiken havde frådet sig i burger og pommes fritter blev de enige om, at der også var plads til en is. De kiggede på hinanden og tænkte: ”Skal det være ferie, så lad det være ferie. Vi tager sgu den store is til…………. 3 kr frem for den lille til 1 kr! Som vi kender Maiken, havde hun allerede spist sin is inden Ditte overhovedet var begyndt. Efter aftensmaden tog vi i det sammenhængende center, hvor vi havde håbet på at kunne få shoppet, men da vi trådte ind var der ikke de forventede shoppemuligheder. Derfor måtte vi gå tomhændet og skuffet hjem. Lige på nær Maiken som selvfølgelig havde fundet sig en lille hippietaske, som nu trofast hænger over hendes skulder ligesom hendes nyindkøbte tigerhat, som hun købte på safarituren.
Klokken er nu 21.45 og vi vil sige godnat for i dag. I morgen drager vi igen mod Delhi til en enkelt overnatning, hvorefter vi tager flyet til Chennai. Det er endnu uvist, hvornår vi kommer på nettet igen, men vi skal selvfølgelig nok holde jer opdateret, så ofte vi kan.
Sleep well!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar