Efter at have leget færdig med de klodser, som vi havde givet børnene kom jeg (Maiken) i snak med en af pigerne på ca. 11 år. Vi sidder lige så stille på gangen og hun fortæller mig, at hendes far døde for flere år siden og hun græder hver dag pga. savnet til ham. Da hun fortæller om tabet af sin far, rører det mig dybt. Jeg fortæller hende, at jeg hun er en meget smuk, intelligent og stærk pige med et stort hjerte og at hun helt sikkert nok skal klare den. Jeg fortæller hende også, at hendes far er blevet til en engel og at han sidder og kigger ned på hende fra himlen og er stolt af hende. Vi kigger begge op mod himlen.
Hun bor her på børnehjemmet sammen med hendes andre søskende, og det er tydeligt at se, at hun passer godt på dem. Det er jo trods alt det tætteste familiebånd, hun har i dagligdagen. En sjælden gang får hun lov til at se sin mor. På lørdag kommer hendes mor på besøg på børnehjemmet, hvilket hun glæder sig til. Hun giver udtryk for, at hun gerne vil have, at vi ser hendes mor. Hun er tydeligvis stolt og elsker tydeligvis sin mor højt trods det, at hun har været nødsaget til at give sine børn væk til børnehjemmet.
pigen havde engang meget langt hår, og da børnehjemmet klippede det af, begyndte hendes mor at græde, da hun så det på et af hendes besøg.
Pigen er meget dygtig til engelsk, så der er ingen sprogbarriere, når vi snakker med hende. Da jeg spørger hende, hvad hun vil være, når hun bliver stor, kommer svaret prompte: hun vil gerne være lærer og undervise børn i engelsk. Jeg siger til hende, at jeg håber, hun kommer til Danmark, når hun bliver uddannet og lærer mine børn at snakke engelsk. Hun smiler :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar