Børnene på børnehjemmet er meget selvstændige, men hvordan skulle de ellers klare sig?
Hvor er personalet, som er børnenes primære omsorgsgiver?
Selv børnene på 3-4 år er overladt mere eller mindre til sig selv. De vasker deres eget tøj, går selv i bad, tager eget ansvar for deres "toiletbesøg" og sørger generelt for sig selv. Hvis et barn har brug for hjælp eller er ked af det, søger de støtte hos de ældre børn, eftersom personalet egentlig bare ligger og sover inde på gulvet i pigesalen, eller sidder på trappen og spiser. Det var meget foruroligende, at vi på intet tidspunkt så personalet være sammen med børnene, lege med dem, snakke med dem eller støtte dem i dagligdagens mange rutiner.
Vi oplevede blandt andet en situation, hvor en far kom og afleverede sine to børn efter, at de havde været på ferie hos ham. Den yngste dreng på 5 år græd og var meget ulykkelig over at skulle tage afsked med faderen. Her skulle man tro, at personalet ville få kontrol over situationen, men det var ikke tilfældet. En af de ældre børn var nødsaget til at tage sig af den grædende dreng og vinke farvel til dennes far.
I spisesalen hænger der en oversigt over de daglige gøremål, som her er uddelegeret mellem børnene. Alle har hver deres ansvarsområde, og dagligt skal der fejes, vandes blomster og palmer og køkkenhaven skal også lues og vandes. Igen hjælper børnene hinanden på kryds og tværs.
Det er tydeligt at se, at børnene på børnehjemmet har skabt deres egen lille familie, hvor de passer på hinanden. For hvis ikke de selv passede på hinanden og tog ansvar for hinanden, hvem skulle så gøre det? Personalet ligger jo bare på gulvet og sover...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar